Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Foredrag med Birgitte Hansen

Dato
Mandag d. 21. november 2022, kl. 19:30
Sted
Tuse Byvej 47, Tuse Byvej 47, 4300 Holbæk
Pris
Der er gratis adgang til foredraget.

Tag med Birgitte Hansen på en musikalsk tidsrejse med Højskolesangbogen i hånden. Det er sundt for mennesker at synge. Det skaber glæde og en stærk følelse af sammenhold.

Gode tekster og skønne melodier er fællesgods, som alle holder af. Samtidig fortæller sangene danmarkshistorie. Sammen genopleves historiske begivenheder, som digterne har udødeliggjort, og man oplever årstiderne og højtiderne på en poetisk og vidunderlig måde gennem sangen. Hvad er julen uden julesange? Hvad er vinteren uden sange om sne og frost? – og foråret uden ”Den Blå Anemone”? Birgitte Hansen fortæller om sangene, digterne, komponisterne og ikke mindst om de begivenheder, sangene refererer til. Der skal synges et udvalg af herlige sange fra Højskolesangbogen.

Birgitte Hansens baggrund
Gennem rigtig mange år har hun siddet ved klaveret og formidlet højskolesangen i ord og toner. Hendes baggrund er den, at hun har været højskolelærer på Grundtvigs Højskole, Gerlev Idrætshøjskole og Ryslinge Højskole. I femten år var hun forstander for Skælskør Folkehøjskole, hvor hun etablerede en stærk sangtradition med bl.a. kor-kurser i tæt samarbejde med dirigent og komponist Michael Bojesen.

Alle er velkomne, og der er gratis adgang til foredraget.
Menighedsrådet byder på kaffe og lidt sødt til ganen.

Vi glæder os til at se jer!